Kapitel 315. juni. Millau.
Vores dejlige skyggefulde plads, langt fra campingvognene.
Andersen Booking havde arrangeret en storslået tur ind i Gorge du Tarn i dag. Alle, der har lyst til at trave, cykle, klatre, sejle i kajak eller kano, paraglide eller blot køre i bil, må ikke tøve med at fare hertil og holde ferie. Her er overvældende smukt. Her er masser af campingpladser og andre overnatningsmuligheder, så følg opfordringen. Ingen vil fortryde. Jo, måske hvis man venter til juli eller august måned, for så vil her være oversvømmet af turister. Alle er i gang med de sidste forberedelser før det store ryk-ind. Men endnu knapt et par uger er det paradis. Det var her på Tarn floden, at Morten, da han var 13 år, lærte at sejle i kajak på en 2 dages tur ned ad floden, og det var også her vores kano ved en dramatisk vending blev fyldt med vand helt op til kanten, uden at vi kæntrede.
16. juni. Millau – Lanobre. (ved Dordogne) 252 km
Havde en hyggelig aften i baren på campingpladsen, hvor vi fik set Sverige vinde over Paraguay. Men Sverige blev først alvorlig farlige, da ”vores” Elmander kom på banen i de sidste ti minutter, hvor han da også var involveret i målet.
Afsked med de smukke kløfter og goddag til Auvernes højland. Først dog efter en betagende køretur over Viaduc du Millau.
Le Viaduc de Millau, som bygningsværket hedder officielt, har under opførelsen tiltrukket megen opmærksomhed fra fagfolk i hele verden. Blandt andet har mister Bro, professor på DTU Niels Gimsing udtalt: ” Der findes kun få sådanne broer i forvejen – ingen af dem tåler sammenligning med Millaubroen. Ingen tvivl om, at den kommer højt på listen over verdens store broværker”.
Og den er bestemt noget særligt. Med sine 245 m høje bropiller ses den viden om. Den er 2.460 m lang og har 6 kørebaner. Med sine 245 meters højde er den verdens højeste vejbro. Den har også verdens højeste bropille, idet den største af de 7 piller inklusive pylon rækker 343 meter op over dalbunden – højere end Eiffeltårnet. Og så har den kostet over 2.3 milliarder kroner.Og fordi vi et sted kom til at dreje til højre i stedet for til venstre, kom vi i den grad til at se Auverne ad bittesmå snoede højlandsveje op og ned, rundt og rundt, og med ønsket om ikke at møde modgående færdsel. Men frem til bestemmelsesstedet førte hun os, frk. Nüvi. Hun ville nok blot tilsætte vort liv lidt spænding. Som min mor altid sagde: ”Alt, hvad der er værd at få, det er værd at vente på.”. Og nu sidder vi på den smukkeste plads højt over Dordogne, som her er en kæmpeopdæmmet sø, igen med den skønneste udsigt. Og vi er næsten helt alene i verden. Pris 4€ pr. nat!
17. juni. Lanobre.
Genså Les Lavandes..
Slottet i Chamagnac, som vi lejede i en uge for tre år siden til min 60 års fødselsdag. Hele familien var her børn, svigerbørn og børnebørn. Også dem fra USA. I alt var vi 21+ en i vente! En af de bedste uger i mit liv, som jeg ofte tænker tilbage på med stor glæde.
Og vi fik købt et brød hos bageren, hvor vi hver morgen købte 10 plus et større antal croissanter til dem, der var tidligst oppe. Det blev også et gensyn med Hyper Champion i den nærmeste by, Bort les Orgues, hvor vi tidligere lagde adskillige hundrede €.
Lige før byen er der bygget et krafværk, som drives af Dordognes vandmasser. Dæmningen blev bygget før og under anden verdenskrig og fik til følge, at store områder før byen blev oversvømmet. Nu er det blevet et pragtfuld sted, hvor der er et stort opbud af sejlskibe af enhver art, desværre også de utroligt støjende jetski. Der er også anlagt flere smukke badestrande.
Vi har fået en ordentlig tordenskylle her sidst på eftermiddagen. Den første regn i tre uger. Måske er vi så heldige, at det regner når vi skal spise aftensmad, så vi kan få afprøvet Mogens opfindelse med bord og paraply. Parapyen har vi fået af vores fodboldkammerater Peter og Tina.
18. juni. Lanobre – Argentat. 87 km.
Det regnede og tordnede så rigeligt i går aftes. Paraply-arrangementet virkede, som Mogens havde lovet, og efter middagen smuttede vi op i fjernsynsstuen, som vi selv kunne lukke og slukke efter os. Altså VM-fodbold, i stedet for at gå tidligt i seng. Vi svømmede hjem i bælgmørke. Heldigvis havde vi golfparaplyen med os.
Og så var solen brudt frem om morgenen, og teltet var allerede blevet tørt, inden vi skulle slå det sammen.
Besøgte Le Château de Val - XVème siècle, som lå lige om hjørnet. Det var smukt, og jeg fik endda lokket Mogens med inden for murerne. Faldt for en lille gobelinting, som jeg måtte eje. Sådan nogle ville være flotte til ombetrækning af vores gamle spisestuestole. Vi vil tænke over det. I hvert fald den ene af os.
Gensyn med smukke Argentat.
Se mere på deres egen hjemmeside:
www.camping-gibanel.comPå denne dejlige campingplads:har vi været flere gange med børnene. Første gang i 1983 lavede Sebastian Sct. Hans-bål og vi sang midsommervisen (Kim Larsens version), Sebastian, Malene og Morten. Der var næsten ingen vand i floden, så det foregik nede i selve flodlejet. Her er langt smukkere med alt vandet.
19. juni. Argentat.
Området her ved Dordogne er noget af det dejligste i Frankrig, synes vi, så det blev til en lille rundtur i velkendte omgivelser i dag. De små byer ved Dordognes bredder, hvor vi i 1989, 1991 og 1993 lagde til med vores kano – nu set fra landsiden. Beaulieu, hvor vi spiste en herlig middag med cykelholdet (12 mand i kanoer og Morten i kajak) i 1993, viste sig at være en meget smuk middelalderby.
Frokosten indtog vi ved floden i Argentat. Det har vi også tidligere gjort med børnene. Denne gang kunne vi blot bestille lige, hvad vi ville have, uden at skulle skele til prisen!
En dejlig dag.
20. juni. Argentat – Niort. 325 km.
Så er det for alvor slut med de bjergtagende kløfter. Det absolut smukkeste sted at campere i Frankrig. Vi bevægede os væk fra Auverne og nord-vest på til Atlanterhavskysten. Stoppested : Niorts fine municipal campingplads, hvor vi var for 3 uger siden. Tænk, hvor meget vi har oplevet på blot 3 uger!
Nu er vejret varmt og dejligt i Niort. Vi fik samme plads og et par venlige genkendende smil med på vejen. Buskene blomstrer, og nu er det skyggen, vi søger. Mogens er rask for længst (han havde meget ondt i halsen sidst vi var her) og livet er dejligt.
På toiletterne her siger skiltet til os på engelsk:Please remain clean.
Det er på tysk blevet til:
Bitte, sauber bleiben. Hvad mon de prøver at sige?
Toiletpapir i holderne ville have hjulpet.
21. juni. Niort – Camaret–sur–Mer. 450 km.
Hurra, ingen regn i nat. Nu har det ellers tordnet og regnet 3 nætter i træk. Fin morgentemperatur, men i løbet af dagen blev det noget overskyet og støvregnede en smule. Temperaturen er nede på 16°. Det er ellers det halve af, hvad vi er vant til.
Camaret-sur-Mer (næsten det vestligste punkt i Frankrig) ser meget spændende ud og vi glæder os til at udforske stedet de næste par dage!
Vi kunne have valgt en plads med den herligste udsigt over vandet og den meget idylliske by, men med havudsigt til Atlanterhavet/Den engelske kanal hører også en strid vind fra vest, så vi valgte den perfekte plads med høje hække omkring, som skærmer godt for vinden. Meget smart, for temperaturen fik aldrig sneget sig op over 17°, og det blæste voldsomt. Vinden havde også ført tre krigsskibe ind i bugten. De var dog væk næste morgen.
Hyggelig aften sammen med andre fodboldentusiaster i baren på campingpladsen. Her var rart, og udenfor baren var der den flotteste swimmingpool med en kæmpe rutchebane. Ubenyttet nu – for her er jo ingen børn – men om en uges tid! Vores børn ville have elsket dette sted.
Dagbogens kladde fortsætter nu i et lille gult kvadreret hæfte, købt i Super U, til 1,32€, hvor vi så en mand stjæle en flaske vin. Vi reagerede ikke, for så slap hans kone nok for at få tæv den aften! Hun fulgte underkuet og med den ene arm i bind efter ham.
22.juni. Camaret-sur-Mer.
Her er ganske dejligt i Bretagne. De gæve gallere levede et smukt sted. Vi kunne sagtens holde ud at udforske området lidt længere. Det vil vi så gøre en anden gang.
I dag blev det til en travetur ned til stranden for 50% af os og derefter til en køretur langs vandet for hele selskabet. Den perfekte frokost på havnen i Camaret med et bjerg af veltillavede muslinger og creme brûlee må ikke forblive unævnt.
Det har været en pragtfuld dag i Andersen Bookings selskab.
Videre til næste kapitel.
